Ordstilling
- Introduktion til ordstilling
- Engelsk har normalt ligefrem ordstilling
- Engelsk har i nogle tilfælde omvendt ordstilling
- Engelsk har omvendt ordstilling i sætninger, som starter med et nægtende eller indskrænkende adverbialled
- Engelsk har ofte omvendt ordstilling i spørgende sætninger
- Engelsk har omvendt ordstilling, når there bruges som foreløbigt subjekt
- Engelsk har omvendt ordstilling, hvis en ledsætning indledes af et underforstået if
Introduktion til ordstilling
På engelsk er det særlig vigtigt at være opmærksom på, hvordan de forskellige sætningsled (fx subjekt, verballed og adverbialled) placeres i forhold til hinanden. Det kaldes med et samlet begreb for sprogets ordstilling.
Der er især to områder, hvor engelsk ordstilling afviger fra den danske. For det første er rækkefølgen på subjekt (X) og verballed (O) i nogle tilfælde anderledes. For det andet gælder der andre regler for placering af adverbialled (biled).
På denne side kan du læse om ordstilling for subjekt og verballed på engelsk.
Reglerne for placering af adverbialled er lidt mere komplicerede, så dem gennemgår vi på en side for sig. Til sidst kan du læse om, hvordan foreløbigt subjekt fungerer på engelsk.
Ligefrem ordstilling vs omvendt ordstilling
Når man skal beskrive rækkefølgen af subjekt (grundled) og verballed (udsagnsled) i en sætning, bruger man begreberne ligefrem ...