Horror

I denne topic guide kan du få hjælp til at arbejde med horrorgenren. Vi giver dig et historisk overblik over genrens udvikling, og du kan læse om forskellige teorier, som forklarer tiltrækningen ved skræklitteratur. Genren er populær at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO, SOP eller SRO), men du kan også møde den i den almindelige undervisning. 

Fordi denne guide er særligt designet til brug inden for engelskfaget, har vi skrevet det meste af guiden på engelsk. Siden 'Skriv opgave om horror' er dog skrevet på dansk. På den får du hjælp til at arbejde tværfagligt med horror i de større skriftlige opgaver.

Overblik

Uhyggelige fortællinger har eksisteret i menneskehedens kulturer i tusindvis af år. I starten blev de skræmmende fortællinger primært videregivet ved mundtlig overlevering, men med skriftsprogets fremvækst blev flere og flere fortællinger nedskrevet - og dermed lettere at bevare for eftertiden. Man kender således til fortællinger om monstre helt tilbage fra antikkens verden, mens historier om djævle og dæmoner altid har været et element i kristendommen. I den engelsksprogede verden var Shakespeares berømte skuespil ofte præget af horrorelementer så som spøgelser, hekse og ånder.

Horror som særlig litterær genre begyndte for alvor at blive etableret i slutningen af 1700-tallet, hvor Horace Walpole var en af grundlæggerne af den gotiske horror med sin roman The Castle of Otranto (1764). Den gotiske horror er kendetegnet ved en dyster atmosfære, som ofte er koblet sammen med overnaturlige hændelser, steder eller væsener. Genren tog for alvor fart i 1800-tallet, hvor den gotiske tradition blev dyrket af vigtige forfattere som Mary Shelley, Edgar Allan Poe og Bram Stoker.

I 1900-tallet blev horror mere mainstream, og fortællingerne optrådte ofte i billige, kulørte blade, som gav den brede befolkning større adgang til genren. Samtidig begyndte der gradvis at komme flere realistiske horrorfortællinger, hvor fokus lå på menneskelige seriemordere og voldsforbrydere snarere end overnaturlige væsner.

De klassiske horrorfortællinger fra 1800-tallet levede dog videre i filmverdenen, hvor nogle af de mest populære tidlige biograffilm ofte tog udgangspunkt i klassikerne fra sidste århundrede. Folk kunne nu opleve ikoniske figurer som Dracula, Frankensteins monster og Mr. Hyde på det store lærred.

I anden halvdel af 1900-tallet kom et stort antal nye horrorforfattere til, som trak genren i alverdens forskellige retninger. Den mest kendte af disse er den fortsat aktive Stephen King, som har skrevet et helt enormt antal værker inden for genren, hvoraf en stor del senere er blevet filmatiseret.

I filmverdenen blev det gradvis mere acceptabelt at vise scener med vold og blod, hvilket førte til slasher- og splatter-genrerne i 1960’erne og 1970’erne. Den dag i dag er de med til at definere, hvad folk forbinder med horrorfilm.

I det 21. århundrede er horror fortsat en stærkt populær genre indenfor både bog- og filmverdenen. Nye medier leger også med genren i stigende grad. Den seneste udvikling inden for virtual reality giver fx adgang til horroroplevelser af en hidtil uset intensitet.

Horrorgenrens popularitet har gennem tiden ført til en del debat. I forskningens verden er der gjort mange forsøg på at undersøge, hvilke elementer der helt præcis gør, at horror har en skræmmende effekt. Et andet interessant spørgsmål fokuserer på folks motivation for at udsætte sig for horrorgenren, når den nu er specifikt designet til at fremkalde følelser, som vi normalt forbinder med noget negativt.