Analyse

På de følgende sider giver vi dig en grundig analyse af “Guldhornene” af Adam Oehlenschläger, hvor vi udfolder de analysepunkter, du kan se nedenfor. Desuden giver vi dig nogle arbejdsspørgsmål at komme igang på samt et kortere overblik over analysen.

Husk, at du ikke nødvendigvis skal komme ind på samtlige punkter i din egen analyse. Du skal udvælge punkter, der siger noget om den vinkel, som du vil bruge som en rød tråd i din egen opgave.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse:

Besjælinger og personifikationer gør naturen levende

Billedsproget i "Guldhornene" er meget varieret og rigt. Det betyder, at der også er mange eksempler på besjælinger og personifikationer i digtet. Der er fx tale om besjælinger, når ”Gravhöien sukker” i strofe 3, eller når en ”Gysen farer / igiennem Skoven” i strofe 14. 

De to eksempler er besjælinger, fordi det er ikke-levende ting, der beskrives, som om de har levende egenskaber. At sukke eller gyse er typisk menneskelige handlinger, og her bliver de altså tilskrevet henholdsvis en gravhøj og en skov.

Der er også flere eksempler på personifikationer. Fx bliver naturen personificeret to gange i strofe 11. Her nævnes både ”Naturens Öie” og ”Naturens Sön”. Vi opfatter her naturen som et abstrakt overbegreb, der omfatter alt, der ikke er kunstigt eller kulturelt skabt. Derfor er der tale om personifikationer. Naturen kan selvfølgelig hverken have et konkret øje eller bogstavelig talt være forælder til et menneske.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind