Rim og rytme

Digtet bruger mange enderim

”Nat i Berlin 1921” indeholder enderim i hver eneste strofe. Vi kan som eksempel fremhæve to tilfældige strofer fra digtet, strofe tre og fire. De rimende stavelser er markeret med fed skrift:

Hesteklapren! Hesteklapren!
Klang af jern og klang af sten!
Gennem natten, gennem natten
haster tusind hesteben.

Endeløse tog af drosker,
varskoråb og kvindehvin!
Denne by er fuld af kvinder.
Hvem kan sove i Berlin?

Sidste stavelse i andet vers rimer på sidste stavelse i fjerde vers. Vi kalder netop denne type rim for enderim, fordi de rimende stavelser findes for enden af versene.

De rimende ord slutter alle med trykstærk stavelse. Det kaldes et mandligt rim eller mandlig udgang, i modsætning til kvindelige rim, der slutter med en tryksvag stavelse. Faktisk er der et eksempel i strofe 4, vers 1 og 3, hvor linjen afsluttes med henholdsvis ”drosker” og kvinder”.

Ordene rimer dog kun delvist, fordi den betonede stavelse (”drosker” / ”kvinder”) ikke rimer. Havde verslinje 1 sluttet med et ord som fx ”tinder” ville det have været et rigtigt enderim med kvindelig udgang.

Virkning

Enderimene giver digtet en vellydende og næsten musisk klang. Enderimene gør desuden digtet nemmere at huske.

Rimene skaber også en fornemmelse af sammenhæng i de enkelte strofer. Den sidste stavelse i fjerde vers rækker med sit rim tilbage til andet vers og binder på den måde strofen sammen.

Endelig betyder de trykstærke afslutninger på de rimede verslinjer, at vi lægger særligt mærke til de ord, der rimer. De trykstærke, ”mandlige” rim gør os helt tydeligt opmærksom på, at det er en slags nøgleord for teksten. I strofe 3 og 4 er det henholdsvis ordene ”sten” og ”hesteben” samt ”kvindehvin” og ”Berlin”.

Alene disse fire ord fortæller os meget om digtet. Stenene giver en hård lyd fra sig, der påvirker jeget. Det er en lyd, d...