Dette er Studienets model til argumentationsanalyse, hvor vi giver dig grundig hjælp til at analysere argumenter i en række faglige sammenhænge, samt en indføring i de vigtigste begreber inden for argumentationsanalyse.
I analysemodellen kan du blandt andet få overblik over Toulmins argumentationsmodel og lære at genkende de vigtigste argumenttyper og argumentationskneb. Du kan også se eksempler på, hvordan man kan bruge argumentationsanalyse til at afklare de logiske sammenhænge i en tekst.
Selvom vores fokus i denne analysemodel er analyse af andres argumentation, så kan flere af pointerne også være relevante, hvis du selv skal formulere argumenter.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra vejledningen:
Flertalsargument
Flertalsargumentet fungerer ved, at man henviser til, at mange/et ubestemt flertal er enige i den påstand, som man fremlægger.
“Mange elever har dårlige erfaringer med den nye skolereform, så derfor bør den ændres.”
Man bør normalt være kritisk overfor flertalsargumenter, da de kan være problematiske på flere måder.
For det første involverer de i nogle tilfælde et ret vagt ordvalg, hvor det ikke er tydeligt præcis hvor mange mennesker, som det egentlig drejer sig om. I eksemplet ovenfor kunne man med rette spørge præcis hvor mange elever der er tale om, og hvilke data påstanden egentlig er baseret på.
For det andet er flertallet ikke nødvendigvis troværdigt. Så selv hvis et flertalsargument faktisk tydeliggør, at et reelt flertal har en bestemt holdning til noget, så har flertallet ikke nødvendigvis ret. Det problem møder man fx ofte i klimadebatten i lande eller områder, hvor der hersker stor videnskabsskepsis.